Havelåge på vores hønsehusgrund
Så er der kommet en havelåge på vores hønsehusgrund 🐔
Nogen har spurgt, om det betyder, at vi skal have hegnet grunden ind – men det skal vi ikke. Jeg er faktisk imod, at grundene i Hønsebyen bliver hegnet ind, fordi det efter min mening fratager de besøgende børn muligheden for at komme helt tæt på dyrene og opleve dem på nært hold.
Havelågen har jeg derimod ønsket mig gennem længere tid. Jeg synes, det er så hyggeligt at stå ved havelågen og hilse på gæster, der kommer eller går – og ikke mindst at kunne stå og få en lille sludder over havelågen. 😊
Så havelågen er tænkt som en åben og hyggelig invitation – ikke som starten på et hegn omkring grunden.


